Gratis Inhalationstest - Mange danskere lider af KOL og astma

Ca. 320.000 danskere lider af lungesygdommen KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom), men kun ca. halvdelen af dem ved, at deres symptomer skyldes KOL, og blot 100.000 af dem er i medicinsk behandling for sygdommen. KOL er ofte forårsaget af for meget rygning og er en kronisk sygdom, som aldrig forsvinder.

Antallet af voksne, der lider af astma ligger på omkring 325.000 og ca. hver 10. skolebarn døjer desuden med astma. Astma er ligesom KOL en kronisk lungesygdom, men man kan dog behandle begge sygdomme med medicin, som ofte tages igennem en inhalator og som kan nedsætte symptomerne drastisk.

Tjek inhalation, billede

Få tjek på din inhalation

Når man har en kronisk lungesygdom er det essentielt at vide, hvordan man bedst hjælper sig selv, når man får et hosteanfald eller vejtrækningsproblemer. Et anfald kan opstå pludseligt og kan føles rigtig ubehageligt, da de fleste får en fornemmelse af ikke at kunne trække vejret.

På Stjerneapoteket har vi stor erfaring inden for inhalationsmedicin, og vi tilbyder en inhalationstest, hvor vi gennemgår din inhalationsteknik. Vi har altid tomme inhalatorer uden medicin liggende, så vi kan hjælpe dig med at øve dig i at bruge inhalatoren rigtigt.

Kyndig rådgivning og vejledning i Århus

Kom ind og vis os, hvordan du plejer at tage din medicin, og så vil vores kyndige apotekere hjælpe dig med, om der er noget, der kan forbedres, så du kan få mest mulig ud af din medicin.

Besøg os på Stjerneapoteket lige ved Stjerneapoteket i Århus N. Her står vores kompetente og erfarne medarbejdere klar til at modtage dig og rådgive dig.

Du er også altid velkommen til at kontakte os via telefon på 86 16 87 56 til apoteket ved Stjernepladsen eller på 86 10 55 54 til filialen i Storcenter Nord eller sende os en mail på stjerne@apoteket.dk.