Et pillepas er aktuelt, når du rejser til et Schengen-land

Når du rejser til et Schengen-land og medbringer medicin, der indeholder euforiserende stoffer og/ eller påvirker centralnervesystemet, er det en god idé at medbringe et såkaldt pillepas.

Der er i alt 26 lande, der deltager i Schengen-samarbejdet, bl.a. Tyskland, Italien, Sverige og Grækenland. Du skal derfor være opmærksom, hvis du tager denne type medicin, når du skal ud at rejse, da det er muligt at det pågældende land er med i Schengen-samarbejdet.

Pillepasset er ikke et krav at medbringe, men myndighederne i et Schengen-land kan forlange at få dokumenteret, at den pågældende medicin er til eget brug.

Pillepas billede

Bestil et gratis pillepas

Sovemedicin, beroligende midler og stærkt smertestillende medicin med morfin er eksempler på medicin, hvor det er en god idé at medbringe et pillepas på sin rejse. Vær opmærksom på, at der både kan være tale om håndkøbsmedicin og receptpligtigt medicin.

Det er gratis at få udstedt et pillepas, og alt du skal gøre er at bestille pillepasset her på hjemmesiden. Herefter medbringer du dokumentation for den pågældende medicin, sundhedskort og pas på Stjerneapoteket, og så udsteder vi pillepasset til dig, som gælder i 30 dage.

Hvilke regler gælder, hør mere

Hos Stjerneapoteket, der er beliggende i Århus N, står vi altid klar til at hjælpe dig og vejlede dig bl.a. ift. udstedelse af pillepas.

Alle vores medarbejdere har viden omkring, hvilke lande det kan være en god idé at medbringe pillepas til, og hvilke typer medicin man kan få pillepas til.

Ring og hør nærmere på telefon 86 16 87 56 til apoteket ved Stjernepladsen eller på 86 10 55 54 til filialen i Storcenter Nord eller sende os en mail på stjerne@apoteket.dk. Du er også altid velkommen til at besøge os på apoteket, hvor vi med glæde besvarer dine spørgsmål.